LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Meditation: HJERTEFOKUS OG TILLID TIL DIG SELV | Michael Stubberup
Et nøglebegreb i menneskelige udviklingsprocesser er: selvberoenhed. At være funderet i sig selv. For derfra at kunne åbne tillidsfuldt og lyttende mod omverdenen.
I denne meditation følger vi Michael når han bringer oplevelsen af kroppen, omverdenen og kontakten til vores eget hjerte sammen.
Instruktionerne – som hviler på Michaels omfattende arbejde med sammenhængen mellem kontemplative processer og nervesystemet – foreskriver ikke at vi skal opleve noget bestemt. I stedet inviterer de til en personlig udforskning af hvad der sker når vi bevæger vores opmærksomhed mellem den ydre og den indre verden. På måder vi måske ikke alene ikke er vant til – men som vi måske aldrig før har forsøgt.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk