LIGE FRA HJERTET

Meditation uden musik: AT FALDE TIL RO · KLASSISK YOGA KROPSSKANNING | Martin Guldberg

Martin Guldberg

Vi kalder denne yoga kropsskanning med Martin for klassisk af to grunde:
Dels fordi den bevæger sig fra fødderne og op gennem alle store kropsområder med den dvælende systematik som har gjort kropsskanninger til en af de mest elskede og anvendte tilgange til dybere afspænding.
Dels fordi den er klassisk ved sin enkelhed: I kropsskanninger handler det ikke om at appellere til den praktiserendes fantasi eller tankevirksomhed. Det drejer sig om at lade kroppens gennemtrænges og næres af afspændt bevidsthed.

Hvor den sympatiske del af vores autonome nervesystem gemmer på vores kamp- og flugtberedskab i det komplicerede samspil mellem amygdala som distribuerer beskeder fra og til kroppen, og hypothalamus som blandt andet kan frigøre adrenalin, dér er parasympaticul aktivt når vi spænder af og føler os trygge.
Der er tilsyneladende et paradoksalt forhold mellem sympaticus og parasympaticus. Det ene udelukker tilsyneladende det andet.
En kropsskanning som denne er løsningen på dette paradoks. Her vækkes og udfoldes parasympaticus’ dybere afspænding og hvile – og det sker ved at sympaticus’ vågne opmærksomhed tilfører de enkelts kropsområder nærvær.

Og nu sagde vi den ‘vågne opmærksomhed.’
Man ken ikke udforske og hengive sig til kropsskanninger uden jævnligt at blive træt. Måske af og til – eller jævnligt – at falde i søvn.
Sker det – og det vil af og til ske for os alle – vækker det ikke selvbebrejdelser.
Skulle vi få kontakt med grænsen mellem søvn og vågen, den tilstand som kaldes yoga nidra,yoga søvn, så gør man en værdifuld erfaring. Der er dyb hvile og heling i yoga nidra, det er det område hvor et godt power nap ideelt set finder sted.
Og falder du i egentlig søvn, så var det sikkert det du havde allermest brug for. De fleste af os sover (lidt) for lidt.
Og næste gang du lytter til og udfører en kropsskanning, vil du have denne erfaring med dig.
Med tiden vil du opdage at det er muligt, også når du glider ind mod søvnen, at have et punkt af yin-vågenhed med dig ind i søvnens yang.
Eller omvendt.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk