LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Blogcast | AT FINDE IND I EN GOD SIDDESTILLING af Kirsten Rotbøll Lassen | Indtalt af forfatteren
På Kontemplations retreats, får vi tit spørgsmål om siddestillingen.
Ikke sjældent har vi så i pauserne én eller flere små sessioner med deltagere hvor vi sammen justerer deres siddestilling. Det er på denne baggrund at jeg i det følgende vil forsøge både at videregive nogle basale instruktioner om siddestillingen og formidle noget af baggrunden for instruktionerne.
Da jeg blev afspændingspædagog sagde Ingrid, som var grundlægger af den skole jeg gik på, og som var en viis, ældre og erfaren kvinde; ”skelettets dele kan stå i sig selv, uden anstrengelse og næsten uden brug af muskelkraft”. Når vi mediterede og når vi lavede kropsøvelser, eksperimenterede vi nysgerrigt med hvordan det var muligt at bruge kroppen på en uanstrengt måde. Denne tekst er tænkt som en brugstekst og som en invitation til at undersøge hvordan du bruger kroppen når du sidder. Forslaget er at du, når du læser eller lytter, forsøger samtidigt at følge instruktionerne.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk