LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Meditation: ET TRYGT HJEM | Jeanette Lykkegård
Jeanette, som guider denne meditation, er antropolog.
Hun tager her udgangspunkt i et forskningsprojekt hun har deltaget i. Hvor man har undersøgt forskellige menneskegruppers syn på hjem.
Det er meget forskellige grupper antropologerne har spurgt. Men ordet tryghed går igen. At være hjemme, at føle sig hjemme, har noget at gøre med at føle sig tryg.
Antropologer stiller spørgsmål – for selv at forstå. Men også spørgsmål som kan giver os som får stillet spørgsmålet, mulighed for at forstå os selv.
Jeanette spørger her, samtidigt med at hun peger os ind mod os selv, om vi er trygge lige nu. Og hvis ikke: hvad der mon står i vejen.
At forstå mennesker er vel at mærke hvor forskellige vi er – men også at mærke hvor meget vi minder om hinanden. Hvordan vores behov for tryghed hen over alle grænser forbinder alle kulturer.
Denne meditation åbner også en helt upåfaldende og selvfølgelig dør ind mod denne transnationale fællesskabsfølelse.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk