LIGE FRA HJERTET

Meditation ved migræne | Hanneli Ågotsdatter

Hanneli Ågotsdatter

Denne guidning beskriver hvordan man meditativt kan forholde sig når man er ramt af smerte som migræne og hovedpine.

Fysisk smerte kan være en ekstremt udfordrende livsomstændighed. Og en af de sværeste betingelser at praktisere under.
Alligevel har mange erfaret at kan man samle styrke til at møde smerte med selvomsorg og opmærksomhed, kan der vise sig muligheder for at arbejde med ubehaget.

I disse instruktioner foreslår Hanneli konkrete øvelser, ting man kan gøre, som forskellige måder at øge opmærksomheden på kroppens periferi for på den måde at fordele og mildne den opspænding som næsten altid ledsager smerte.
Hun beskriver også en holdning: I den forsøger man, i det omfang man finder mod og kræfter til det, at møde smerten. At vende sig mod den i stedet for at vende sig bort fra den.

Begge strategier, øvelserne og nærværsholdningen, hviler på selvomsorg. På en forståelse af at hvis smerte, i hvert fald nu og her, er en del af virkeligheden, er det at tage vare på den, ved både at rumme den i bevidstheden og ved nænsomt at forsøge at arbejde med den, en måde at skabe lindring på som på sigt kan ændre ens holdning til lidelse.

Denne guidning omtaler specifikt migræne - men er muligvis anvendelig også ved andre former for smerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk