
LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Foredrag: Etik i en brændende tid | Steen Hildebrandt
Når verdensmål ikke er nok – og bevidsthed bliver handling.
Et oplæg af Steen Hildebrandt
Hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid – ikke kun i systemer og strukturer, men i os selv?
I dette oplæg, holdt under supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv, taler professor emeritus Steen Hildebrandt om nødvendigheden af en ny etik i en verden præget af klimakrise, konflikter og afmagt.
Han forbinder FN’s verdensmål med Inner Development Goals (IDG) og stiller det grundlæggende spørgsmål:
Hvordan måler vi egentlig det, der virkelig tæller?
Et oplæg om ansvar, håb og bevidsthed – og om de mange små fællesskaber verden over, hvor mennesker samles i fordybelse, kontemplativ praksis og aktivt engagement.
For det, vores tid kalder på, er både indre fordybelse og ydre handling – et samspil mellem bevidsthed, medfølelse og ansvarlig aktivitet.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk