LIGE FRA HJERTET
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg.
Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent.
Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
LIGE FRA HJERTET
Blogcast: TRE TILGANGE TIL MEDITATIV PRAKSIS | Søren Munk
I dag er meditation et ord, de fleste kender. Men sådan har det ikke altid været. Da Søren Munk voksede op, var meditation et ukendt begreb i den offentlige samtale – ofte betragtet som noget mystisk eller lidt komisk. I dag er situationen en anden: meditation er blevet en del af mange menneskers liv.
Samtidig er ordet blevet en betegnelse for en bred vifte af metoder og tilgange, lige så mangfoldige som sport kan være – fra dart til Ironman. Nogle mediterer for at finde ro, andre for at udvikle sig, andre igen for at udforske selve bevidstheden.
I dette indlæg viser Søren, hvordan man kan forstå sin praksis gennem tre grundlæggende tilgange:
- Selvregulering – at skabe ro, stabilitet og balance.
- Selvudfoldelse – at opdage og udfolde indre ressourcer og potentialer.
- Selvbefrielse – at undersøge bevidstheden selv og fornemme dybere samhørighed.
De tre tilgange er ikke et fast system, men en hjælp til at se, hvor vi selv står, og hvad vores praksis kalder på netop nu.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk